torsdag den 10. december 2009

Julefrokost 'women only'

Jeg er godt nok ramt af juleri. Har slet ikke haft tid til at skrive om mine planlægninger, men der er skam nok af dem.
I morgen får jeg fx. 10 piger til julefrokost herhjemme, og for en gang skyld skal jeg ikke overveje maden, den står Svineriet nemlig for. 10 kuverter bragt til døren med taxi, det er da for nemt! Så er der indlagt en traditionel pakkeleg med ikke-hadegaver, og jeg har hentet 300 musiknumre via TDC PLAY igår. Naturligvis med et par færdige julemusik playlister samt den nye med Thomas Helmig, Medina og Tina Dickow. Så er der lidt for enhver smag.
Så er der jo lige borddækningen. Jeg tager udgangspunkt i denne Caspari serviet med smukke julekugler, og så har jeg tænkt, at de samme farver julekugler skal gå igen på bordet og hænge på nogle små grene i vaser hen over bordet.
Jeg overvejer stadig, om jeg skal bruge de tilhørende paptallerkner eller om jeg skal dække op  med mine hvide Pillivuyt tallerkner - vil gerne slippe for opvasken samt gøre lidt reklame for mine varer - men omvendt er vi jo netop ikke for mange til, at jeg ikke kan klare den lille opvask efterfølgende..
Bestikket er jeg ikke så meget i tvivl om. Vil meget gerne bruge mormors sølvtøj, men det helt nye sølvlook - engangsbestik skal testes, også ift. om det kan gå i en opvasker, så hvem er bedre testere end 10 husmødre?

Dertil er jeg kommet ligenu. dagen idag skal gå med..arbejde, ja, men nok også med at findre grene i naturen og lave de sidste juletableauer, så her emmer af jul imorgen. Manden er heldigvis ude af huset nogen dage, så han er lykkeligt uvidende om hvilket inferno der udspiller sig her. Det bliver så festligt!

mandag den 23. november 2009

Den smukkeste bordløber

Stik imod alle poll resultater som vist til højre, er her er billede af et nemt julebord i guld-hvid farver. Jeg tog billedet længe før, jeg kunne se hvor hot fx. sort og lilla stadig er, så det kan da godt være man med fordel kan overføre bordløber, dug og servietternes stil til fx. et bryllup istedet? Der bruger man jo også meget guld/hvid i borddækningen. Jeg har faktisk allerede haft en kunde, der spurgte til bordløberne til et bryllup..

Mit tip er i hvert fald; brug bordløberne til at samle farverne i servietterne og brug lidt enkelt bordpynt, og måske nogle matchende lys. Mere skal der ikke til, før det ser nærmest royalt ud :)


tirsdag den 10. november 2009

Den første duft af jul..

Der går ikke længe før vi skal jule rigtig meget herhjemme og i shoppen. Det kribler i mine små fingre, og jeg har haft det rigtig sjovt med at fotografere de første juleborde, omend det var lidt underligt at gøre det i oktober - jeg kunne ikke engang skaffe et ærligt stykke gran! Jeg regner med at fotografere nogle flere indenfor de næste par uger, så man rigtig kan se vores flotte juleservietter, bordløbere og paptallerkner og finde ideer til fx. julefrokosten.

Prøv lige at se de fine paptallerkner med nissehuer og slikstokke her nedenfor - vi har allerede solgt en del til julefrokoster, men de er da også søde bare til æbleskive-hygge i december. Og der er matchende papkrus og servietter til.


mandag den 26. oktober 2009

Nem novemberfest med paptallerkner i luksus kvalitet

I shoppen har vi lige fået endnu en efterårsvare hjem, og det minder os om at vi på én gang ser frem mod julen, men samtidig er det dejligt at vide, at der er en HEL måned tilbage, hvor vi stadig kan dække med andet end nisser og skabe et flot bord.

Disse paptallerkner med efterårsblade er lige godt de skønneste! De hedder 'Chestnut' og den opmærksomme læser vil give mig ret i, at det er flotte kastanjeblade og nødder, der pryder dem. Kvaliteten er som altid i top, når det er fra Caspari. Brug dem før din nabo - og overrask dine gæster :)



tirsdag den 20. oktober 2009

Silkepapir med motiver = juleguf!

Undskyld! Undskyld! Jeg er så tidligt på den, at ikke engang Bilka har fået julepynt op endnu..- Men jeg har fået en kasse fra min leverandør med de lækreste juleting, og hvis der er nogen, der deler min passion for julestads af den ikke-spiselige slags, så kan jeg garantere for, at de heller ikke finder det spor for tidligt.

I kassen gemte sig bl.a. de skønneste ark med silkepapir. Her taler vi ikke om almindelige ensfarvede silkepapir, men om dem med motiver, som man normalt kun finder i USA. Ikke underligt er dem jeg har fået også fra USA, men så meget desto bedre. Prøv lige at se dem her, hva'..(og hvad bedre er; der findes matchende 'til og fra kort' i alle motiverne!)
Jeg ved ikke endnu hvilke, vi tager hjem i shoppen, men skriv en kommentar, hvis du er ægte passioneret og interesseret i nogen af dem :)


mandag den 12. oktober 2009

Borddækning i efterårsfarver - mission completed

Jeg havde lidt problemer lørdag med min ellers helt klare borddækningsplan. For at være helt ærlig, så nåede jeg ganske enkelt ikke at komme hen til Bolettes Blomster. Så istedet drønede jeg, stadig iklædt mit forklæde og mens jeg havde flere ting i ovnen, ned til Brabrandhallen og klippede de flotteste blade fra den store murstensmur. Røde og brune efeu samt vinblade, de fåes ikke flottere noget sted her i Brabrand.

Hjem igen med en skov af blade, og så lægge dem på bordet..Men det virkede bare ikke helt. Servietterne med bladene kom ikke til deres ret, hvis jeg lagde for mange blade som pynt på bordet, og det er heller ikke altid lige nemt med de lys, altså..endte op med en gammel kending fra Ikea, den sorte træstage, der er så enkel og flot. (Samt mormors gamle sølvtøj, ej at forglemme.)
Men i hvert fald var det første gang jeg brugte servietterne, og hvor var de bare flotte! Dugen, jeg normalt kalder en gulddug, er faktisk mere noget der ligner årerne i et træ, og det er jo ret moderne for tiden. Det minder mig om en pude fra HM Home, der forestillede et træ. Har lige tjekket, om den stadig er der, men kan ikke finde den i deres shop.

Her er bordet i sin enkelthed. I øvrigt lavede jeg Enebærgryde med bagt kartoffelmos til, en gammel Karoline-klassisker, men altid et hit.


torsdag den 8. oktober 2009

Servietter til efterårsmiddag

- Nu hvor jeg alligevel har viklet mig ind i et spin af efterår og blade i brændte farver, kan jeg ikke lade være med at vise de sidste 2 servietter, vi har fået i shoppen, og som jeg nok dækker op med på lørdag til vores vennemiddag. (Som nu bliver en afkortet version pga. fodboldlandskampen, men hvem siger at desserten ikke kan indtages i sofaen? ).
Jeg er som altid i tvivl om, hvilken dug jeg vil dække op med, men jeg tror, det igen bliver en farvet papirsdug fra Caspari, så det giver en 'varm og lun stemning'. Farverne i servietten med efterårsbladene (vist nedenfor) passer til flere af vores papirduge, så jeg mangler egentlig bare blomsterdekorationerne og lidt lys..vores Kubusstage er min yndlings, men jeg er evigt bange for at stille den under vores Louise Campell lampe, - kan det ikke smelte, det stads??



De færdige invitationskort..

Det lykkedes mig at skaffe nogle ellers udgåede invitationskort i det smukkeste efterårsmotiv til et kundearrangement, men der var også nok til at bruge dem til førvævnte fødselsdag. Prøv lige at se dem...farven på teksten er en brændt rød, der matcher farverne i bladene. Jeg har altså en invitations-fettisch..:)


torsdag den 1. oktober 2009

Borddækning til Efterårs-Fødselsdag

Min far og hans kone har bedt om hjælp til deres fælles fødselsdag. Det skal bare være hjemme ved dem, men vi bliver 18 stykker, så de vil gerne dække op med engangsservice, og de vil gerne sende en invitation med posten, ikke bare pr. e-mail. Sådan en lille opgave siger jeg jo ikke nej til...:)

Nu er de i forvejen nogle rigtig naturelskere, så det mest naturlige er, at de dækker op med den skønne, skønne paptallerken, tegnet af Karin Fjord Kjærsgaard, som jeg viser nedenfor. Farverne på efterårsbladene er fuldt ud identisk med dem, der er på træerne. I samme efterårsdesign findes invitationskort, som jeg printer teksten direkte ud på - nemt og meget flot! I øvrigt ligesom jeg gjorde med Emmas fødselsdagsinvitationer.

Under paptallerknerne kunne det være flot med en papirdug i en varm farve, og Moire guld papirdugen er måske ikke en tosset ide? Der er jo også de hvide papirsduge fra Duni, men det må ikke blive for fersk i udtrykket, så går det varme efterårshygge af det. Prikken over i'et kunne være bordkortet med blade, som jeg har uploaded nedenfor..Nu må jeg lige høre dem ad.
Servietterne skal også vælges, da det bliver for meget med blad-motivet der også. Det oplagte er at bruge den samme farve som dugen, og der er det da lidt smart at der også er guldservietter, der passer til dugen...jeg tror da egentlig jeg vælger, det skal være den :)


torsdag den 24. september 2009

Halloween fest...

Det kribler i mine fingre for at starte en ny fest planlægning..Emma har stadig ikke holdt fødselsdag for sine veninder, så jeg overvejer at invitere alle hendes Flying Superkids venner til Halloween fest. Det er nemt at skabe en uhyggelig fest på denne mørke årstid, og gamle lagener og sort karton kan skabe spøgelser og hekse på ingen tid. Vi kunne nøjes med at have stearinlys tændt i hele huset og lave en masse slimgrønt mad, 'blodige fingre' (pølsehorn med ketchup) og bloddrik...og de kan udhule græskar og gå Trick or Treat..

Vil lige overveje mine ideer lidt mere, men paptallerknerne her er jo en god start til at skabe den rette stemning..




mandag den 14. september 2009

Borddækning til 60 års fødselsdag

Så er svigermors 60 års fødselsdag veloverstået! 59 gæster blev fredag reduceret til 57, og vi nåede at dække bordene om, så alle pladser stemte inden lørdagens fest kl. 12. Bordene var kun 80 cm. i dybden, så der var lige knap med plads til de store tallerkner, alle 3 slags glas, lysestager og vaser, men til gengæld var der fint med plads udenom alle borde og stole og ved buffet'en.
Det ideelle er borddybder på 90 cm. eller derover, men vi gjorde det, at vi stillede alle vandglas over på et seperat bord, og så gør det iøvrigt heller ikke noget at der bliver lidt trangt på bordet efterfølgende - blot det tager sig flot ud, lige når det præsentere for gæsterne! Sådan er jeg i hvert fald..
Festen blev holdt på Det Gamle Gasværk i Brabrand, der er lavet om til en smukt og rustiskt forsamlingshus. Med til lejemålet hører bl.a. en scene, som vi brugte flittigt på dagen til diverse indslag, velkomstdrinks, gavebord og senere legerum for børnene.

Svigermor havde valgt limegrønne papirduge og servietter fra Duni, som jeg først lige får i shoppen i denne uge. Resultatet var mere end smukt! Indbydende, stilfuldt, enkelt. Døm selv.



mandag den 7. september 2009

Fødselsdag for Emma - snart 11 år :)

Så er familiefødselsdagen overstået og ikke mindst er et par hektiske timer (dage!) op til ligeledes overstået...Jeg laver altid timeplaner, når vi skal holde en fest eller fødselsdag, og intet er udeladt, ned til intervaller på 5 min.. Der skal naturligvis laves mad og dækkes bord, men derudover skal der fyldes drikkevarer på køl, fyldes håndsæbe i dispensere, tændes lys, stille velkomstdrink glas frem, bades, fejes ved hoveddør, gøre gavebord klar osv osv.
- På trods af mine skemaer, ender jeg altid med at være bagefter. Bagefter på den måde at jeg render rundt med et håndklæde om håret, halvt i tøjet, mens jeg lige bager nogle butterdejssnegle, og i de 10  min. de er i ovnen, lægger jeg vasketøj i tørretumbler, og sætter en ny vask over (så ligger det ikke fremme, men gemmer sig i vaskemaskinen)..og tager derefter mere tøj på.

Efter i går har jeg lært det. Jeg vil gange alle minutter med det dobbelte, og aldrig mere skal jeg blive overrasket over at være bagefter. Simpelthen. Jeg har også taget konsekvensen af tidligere fødselsdage og købt 4 klapstole i Ikea til 35 kr. stykket, fordi vi altid render rundt i i sidste øjeblik og leder efter stole. Jeg ved jo, at der kommer mange fødselsdage fremover..

Anyway - her er et billede af fødselsdagsbordene. Vi var 24 i alt, så de 6 børn sad oppe i stuen, og alle voksne i alrummet. Temaet var et rødt fødselsdagsbord, men ikke det traditionelle 'rød-hvide'. Vi har lige fået Marimekko servietter i shoppen, og med den røde engangsservice serie fra Caspari blev det en fryd for øjet, samtidig med at det var moderne, som Emma gerne ville have det. Bemærk gerbera dekorationerne - min egen ide med græsstrået, der går over de andre vaser :)





fredag den 4. september 2009

Blomsterdekorationer i lilla nuancer

Jeg er i feststemning, fordi min datter fylder 11 (og vi skal have 25 gæster på søndag..), og derudover bliver min svigermor 60, og det skal fejres med stor fest om en uge. Jeg ved, jeg ender med et par nemme blomsterdekorationer på søndag a' la nogen jeg har brugt før, men jeg har alligvel surfet lidt rundt efter ideer. Dette var lige den første..

onsdag den 2. september 2009

Nemme fødselsdagsinvitationer til 'tween'

På 15 min. fik jeg lavet min datters fødselsdagsinvitationer, og de ser ud som om de er trykt hos et trykkeri, så flot står teksten.
De er printet på invitationskort, der er lavet af kraftigt papir, men som stadig kan gå i en almindelig printer. Jeg valgte at bruge den samme pink farve til teksten, som optræder i lagkagen. Et lille nemt trick med stor værdi. Der er ikke noget så kedeligt som en sort farve på et flot kort..
Du kan finde de samme fødselsdagsinvitationer her



tirsdag den 25. august 2009

Blomsterdekoration til Barnedåb

Nu kunne jeg alligevel ikke dy mig. Blev nød til at afprøve mine ideer og fræsede ned til min yndlingsblomsterforretning, Bolettes Blomster her før middag. Vupti! Med hjem havde jeg den skønneste gerbera dekoration - til små 45 kr! - og så legede jeg ellers barnedåb for alle dukkerne derhjemme :)

De søde barnedåbsservietter med elefanter er en bestseller i shoppen, og passer med de viste elefant paptallerkener og den store æblegrønne paptallerken nederst. Papkrusene findes både i æblegrøn, lyserød og lyseblå, de samme farver der er brugt på paptallerknen. Papirdugen er i samme farve som krusene, og alt sammen er fra Caspari.

 

fredag den 21. august 2009

Nemme blomsterdekorationer

Har lige fundet disse underskønne blomsterdekorationer. Jeg er jo en hund efter alt med gerbera, så disse må jeg prøve til den næste fest, måske bare i en anden farve. Til mit store held fandt jeg i går 2 glasvaser ligesom dem på det første billede i Rema 1000 - til 29,-. Jeg elsker min lokale Rema 1000...

Impulsiv Grillaften

På en af de varme dage i sidste uge inviterede min mor sig selv og sin cykel forbi på et visit - og havde medbragt sushi, en kold rosevin og en pose mirabeller fra haven. Uhm!

Manden gik igang med at grille 'rester fra køleskabet', og jeg fandt også rester frem, nemlig fra mit yndlings engangsservice, motivet med kirsebærblomster. Jeg elsker den rød-pinke farve i blomsterne og den grønne farve på bladene. Mine lime-grønne dækservietter fra Ikea matcher perfekt, og så var der pludselig stil over det ellers tomme havebord.