Min mand rystede på hovedet af mig igår, da jeg havde dækket bord. Det gjorde han, fordi vi skulle have en meget hurtig og almindelig frokost, sammen med min mor og søster samt påhæng, for at byde min mor velkommen hjem efter 4 uger alene i New Zealand. Han var bange for, at dug og foldede servietter ville signalere meget mere end den helt almindelige rugbrøds-frokost ville kunne tilbyde. Men jeg svarer ham, at hvis ikke jeg, servietdronningen, må dække et bord med dug og servietter, hvem skal så? Og at et dækket bord iøvrigt signalerer overskud, og at folk er velkomne. Det må vel være vigtigere, end at de tænker, bordet lover mere end det holder? Det kunne han delvis se, og iøvrigt smagte maden mere end godt :)
Nu var det jo heller ikke noget stort kunststykke, bordet. Jeg købte de første tulipaner i år og med udgangspunkt i dem, valgte jeg matchende
limegrøn papirsdug,
Marimekko servietter og
limegrønne paptallerkner. Og dertil mine yndlings arvestykker, de røgfarvede ølglas. Helt ærligt, det tog kun 10 min. og gav lige præcis den reaktion hos min mor - der kom fra 30 graders varme i New Zealand - nemlig at det var et tegn på forår i Danmark :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar