mandag den 12. november 2012

Vinterbryllup i hvidt

Jeg forstår godt dem der holder vinterbryllup. De kan ikke blive skuffede over vejret og jo mere det sneer, jo pænere bliver omgivelserne. Jeg har fundet nogle varer, der egner sig intet mindre end fantastisk til et vinterbryllup. De kan også bruges til julebordet, men prøv lige at se et snehvidt landskab for dig, levende fakler der tager imod gæsterne og inde i festlokalet er der hvidt i hvidt. Og så med disse yndige varer på bordene. Serien er bygget op omkring et snefnug, og det går igen i de forskellige dele, som jeg viser fotos af nedenfor. Produkterne kan du læse mere om ved at klikke på linksene, også nedenfor.

Glaskortet udskåret som et snefnug kan du læse mere om her

Snefnug konfetti her

Stjerneformet lys med perlemorskær

Snefnug formet servietring med krystaller



torsdag den 11. oktober 2012

Engangs champagneglas med knald på

Nytårsaften er kun et par måneder fremme, og der valfarter vi alle i Ikea for at købe billige champagneglas, så vi kan skåle nytåret behørigt ind. Bagefter står de 2 x 6 stk. kasser med champagneglas så og fylder..de fylder faktisk en del og ja, der står de så et år til det igen bliver nytår.

Jeg har derfor længe kørt engangs-stilen hvad angår champagneglas. Det betyder helt konkret, at jeg ikke har dem til at fylde i løbet af året, men ligeså meget betyder det, at vi ikke skal nå at vaske glassene af imellem Dronningens nytårstale og klokkerne kl. 24. Hvem har ikke prøvet kl. 23.55 at komme i tanke om kransekage og champagne, for hurtigt at konstantere af de glas sørme står på bordet fra kl. 18 endnu, og så lige en tur under den kolde hane, det ser gæsterne nok ikke, vel?

Nej, engangs champagneglas er vejen frem. Ét sæt til kl. 18, ét sæt til kl. 24 og derefter begge sæt i den sorte sæk ;-)
Tilmed fås de nu om dage både med sølv fod, sort fod eller hvad med pink eller lilla fod?

Se de mange champagneglas i plastik her

onsdag den 3. oktober 2012

Pink borddækning

Det er Oktober måned og det er måned for opmærksom omkring brystkræft. Det er derfor oplagt at fotografere et par pink borddækninger. De er ikke færdigbehandlet endnu, men er et meget nyfødt billede af, hvordan et pink bord med strejf af sort kan se ud. Menukort og bordkort matcher en serie lav selv invitationer, som kommer på i løbet af efteråret. Under billedet er der link og beskrivelser af de varer der er brugt på bordet.

 
Menukortet er også med stribet designark og blomstersticker, samt endvidere pink papir
Champagneglas med pink fod (ikke på shoppen endnu dags dato 3.10, men kommer snart på)
Pink engangsdug, kommer snart på shoppen!
 
 
 
 
 
 

mandag den 17. september 2012

Konfirmations borddækning

Der gik så lige 8 mdr. før jeg skrev igen..det siger lidt om hvor travlt der blev med konfirmationer i shoppen. Rigtig rigtig travlt!Og nu skriver vi september, og jeg er så småt igang med at forberede konfirmation 2013, hold da op. Men også endnu flere erfaringer rigere ift. alt det jeg gerne vil tilbyde i shoppen, så jeg lover mange flotte invitationer og endnu flere forslag til borddækninger. Jeg lægger lige et billede eller 2 op af det bord vi endte med selv at dække til Emmas konfirmation.


 
På bordet er brugt følgende varer: (klik på varen, så åbner den i et nyt vindue)
 
 
 

onsdag den 4. januar 2012

Konfirmationsplanlægning

I år er det så året, hvor min ældste datter skal konfirmeres. Det er ret vildt. Jeg kan stadig huske min egen konfirmation, næsten, som var det i går, og det var i 1991. Kun 7 år senere kom Emma så til verden, og det er endnu mere vildt at tænke på.
Når jeg normalt pakker ordrer til kunder med konfirmationsvarer, tager jeg mig i at tænke, at det er til sådan nogle 'godt op i årene'-mødre og jeg forestiller mig hvem de er...men jeg er jo selv en af dem!!

Men det gør det jo så meget sjovere at sælge de varer jeg gør, for i år er jeg selv i min absolutte målgruppe. Problemet er dog at jeg ikke kan se skoven for bare træer - skomageren kan ikke vælge sko eller hvad siger man på godt dansk; jeg kan simpelthen ikke længere finde ud af hvad jeg synes er pænt, jeg vil jo helst bare have samtlige af mine pæne varer på bordet! Men det er heldigt at den unge teenager også har en mening. Hun har bare ikke dannet den endnu..så nu er jeg i fuld gang med at fotografere spændende og flotte konfirmations-borddækninger til butikken og producerer lav selv invitationer en masse, og i takt med det gror der små ideer hos hende. Og derimellem skal vi finde en kjole, men ellers er jeg godt med, synes jeg selv.

I øvrigt smed jeg først for 2 år siden mine konfirmationsko ud, for det var fine hvide ballerinaer, som jeg faktisk gerne ville gå i i dag. Og min kjole var en enkel Fransa kjole i 3 dele, og jeg husker stadig kataloget den var fotograferet i, fra en skov og et gods ved Hammel. Det var bare så eventyrligt.

Jeg har fundet en sjov lille sangskriver robot, som på 2 min laver en festsang/anledningstale af den bedre slags. Prøv den selv her: http://www.dr.dk/Undervisning/Sangskriver/festsangsrobotten/festsangsrobotten.htm

Viser lige en af de nyligt lavede konfirmations indbydelser her: